Dansk startside

 

Billeder fra PLYC

 

Efter 2 ture som Camp Counselor i USA er der mange minder der drejer sig om dette. De to ture har været nogle af de bedste og mest givende perioder i mit liv. Dette lyder måske mærkeligt og klichéagtigt men er ikke desto mindre det jeg føler.

 

Phantom Lake YMCA Camp...

...også kendt som PLYC. Fotoet du klikkede på for at komme her er af Sir G, Camp Director for PLYC som var "min" camp i 3 måneder i 1995. Sir G er en af dem som smelter sammen med tapetet men alligevel præsterer at påvirke alle omkring ham og så har ham den mest smittende latter jeg nogensinde har hørt.

At fortælle alle de historier jeg har om PLYC og dens "beboere" vil tage mere tid end jeg har men måske når jeg det med opdateringerne som kommer senere. Men nogle skal I dog have og om I så gider at læse dem er jo op til jer.

Drengen som ikke ville være der !

En af de sidste uger på PLYC fik jeg muligheden for at tage med på en uges kanotur til The Sylvania Wilderness. Børnene som skulle med var mellem 14 og 16 år og skulle møde allerede om lørdagen (normalt kom de nye børn om søndagen) for at tage nogle tests såsom svømning og lære at bruge udstyret vi skulle have med. En af drengene mødte op en lang oilskins jakke som gik ham til knæerne og da temperaturen var et par og 30 grader var et af de første spørgsmål, efter introduktionen om han da ikke havde det en kende varmt ? Svaret var nej men da vi skulle i vandet skiftede han dog til et par shorts og hoppede i selvom han ikke brød sig om det. Da vi senere samme aften sad og snakkede om hvorfor de (børnene) tog med på turen erklærerede selv samme dreng at den eneste grund til at han var der var at hans mor havde lovet ham 100$ hvis han gennemførte turen ! Så var tonen ligesom slået an !

Des Moines YMCA Camp...

...også kendt som DMYC. "Min" camp i 3 måneder i 1999. Igen knytter der sig en masse gode minder til denne periode af mit liv og igen er der flere historier end jeg orker at skrive ned på en gang. Men en skal I dog have.

Bissen i poolen !

Min primære arbejdsopgave i DMYC var at være livredder både ved poolen men også på kanoture. I campen uddannede vi også flere livreddere og jeg blev tilbudt at deltage på sidelinien så jeg kunne lære noget om den amerikanske livredderuddannelse. Dette var utrolig lærerigt men jeg undrede mig over at man ikke underviste i frigørelsesgreb (teknikker til at komme fri hvis en der er ved at drukne griber fat i dig). Da alle havde bestået spurgte jeg derfor om de havde lyst til at lære grebene og deres udførelse. Først var en demonstration dog på sin plads for at vise hvorfor man lærer at bruge disse tekniker. Jeg bad den største af dem (vores Program Director) om at hoppe i poolen hvorefter jeg "angreb" ham, trak ham under, og bad ham om at komme fri. Det lykkedes ham dog ikke og efter vi begge havde sundet os lidt bad jeg ham om at bytte plads med mig. Frigørelsesgrebene handler i bund og grund om at tilføre sin angriber så megen smerte at han/hun giver slip af sig selv eller at bruge løftestangsprincippet til at bryde en stor kraft med en tilsvarende lille. Da han "angreb" mig bagfra tog jeg fat i hans tommeltot og trak den bagover til han gav slip. Jeg var derefter kendt som Bissen i Poolen.